Nu kan du streame to tv-kanaler udenfor hjemmet – men ikke den samme.

Fra 1. april 2025 ændrer YouSee vilkårene for, hvordan du kan se tv via deres app. Ændringen gælder kun dig, der bruger YouSee Play-appen – fx via YouSee Streamer, Audio, Smart-TV, mobil, tablet eller computer.
Streaming på tv med tv-kort

YouSee fortæller i dag, at de ændrer vilkårene for brugen af deres app til tv og streaming. Ændringen handler om, hvor mange enheder man kan se tv på samtidig – både i hjemmet og når man er på farten.

YouSee havde oprindeligt meldt ud, at det kun ville være muligt at afspille tv på én enhed uden for hjemmet. Efter tilbagemeldinger fra både kunder og foreninger – herunder os i AF86 – har YouSee nu besluttet at lempe begrænsningen. Det bliver nu muligt at afspille tv på to enheder uden for hjemmet ad gangen. Dog kan man kun se én afspilning pr. tv-kanal, med undtagelse af DR’s kanaler, hvor det er tilladt at se den samme kanal samtidig.

Ændringen gælder kun tv-kanaler. Hvis du har streamingtjenester som fx Netflix eller Disney+ i din tv-pakke, er det fortsat deres egne regler for, hvor mange enheder man må bruge samtidig, der gælder.

YouSee forklarer ændringen med, at de – ligesom mange andre i branchen – forsøger at begrænse kontodeling, som kan presse priserne op for alle kunder.

Det betyder ændringen for dig:

  • I hjemmet: Du kan se den samme tv-kanal på op til 5 enheder ad gangen (Bemærk: Der kan stadig være særlige begrænsninger på tv-kanaler fra Viaplay Group)
  • Uden for hjemmet: Du kan se tv på to enheder samtidig, men kun én afspilning pr. kanal – undtagen DR’s kanaler, hvor samme kanal samtidigt på forskellige enheder
  • Streamingtjenester: Her gælder tjenesternes egne regler og vilkår. Se grafisk forklaring af streamingvilkår 

Seneste nyt fra AF86

Prisstigning på TV og prisfald på internet i 2026 hos AF86
Priserne stiger igen og igen på TV, men falder på internet og der er fortsat...
Se mere
Serviceudbydere i knibe: Høje lejepriser på fibernet presser økonomien
Flere danske internetudbydere kæmper med økonomiske udfordringer på grund af høje omkostninger ved leje af...
Se mere
Hvad leder du efter?